Indvielse af Skovbjerghus

Søndag den 7. juni, kl 13.00

 

Kære alle jer der bor i Voervadsbro.

Nu er tiden endelig kommet til at indvie vores dejlige fælleshus- Skovbjerghus – og det vil vi meget gerne fejre sammen med jer!
Der vil blive serveret en let frokost med pølser, kartoffelsalat og salat, og senere på dagen byder vi på kaffe, kage og et glas bobler 🥂
Til dem der har lyst, vil der være forskellige spil og leg for både børn og voksne, så tag endelig børnene med. Vi laver også snobrød over bål 🔥

Vi håber på en rigtig hyggelig dag med masse af smil, fællesskab og glade mennesker – og vi glæder os til at vise jer det flotte (næsten færdige) resultat af vores fælleshus.
Det vil være en stor hjælp for os, hvis I, der ved, at I kommer, lige vil give en tilbagemelding: skovbjerghus@voervadsbro.dk. Det gør det lettere for os at planlægge og købe ind.

Vi håber, at rigtig mange har lyst til at komme og være med til at fejre dagen sammen med os.

De bedste hilsner
Hus-udvalget for Skovbjerghus