Naturen

- Naturen omkring Voervadsbro -

Oskar og Harald – det dårlige selskab

Tekst og billeder: Kevin Kuhlmann Clausen – september 2025
Kontakt: naturen@voervadsbro.dk

I midten af september ebber sommerens overflod af liv stille ud. Planternes blomstring lakker mod enden, biernes summen forstummer og de sidste slidte sommerfugle hutler sig igennem dagene med aftagende lys og køligere nætter. Efteråret har imidlertid også sine aktører, og en af dem, som fortsat holder stand, er fluen Tachina fera, med det lidt spøjse danske navn ”Mellemfluen Oskar”.

På overfladen adskiller Oskar sig ikke synderligt fra de øvrige arter af efterårets fluer, når den stilfærdigt samler pollen i de sent blomstrende tidsler langs Gudenåens bred.

Faktisk ser den helt nydelig ud med sin karakteristiske sort-orange bagkrop, de gyldne vinger og det lysegule ansigt. Men selvom den voksne flue ikke gør en flue fortræd, gemmer der sig bag det fredelige ydre en grum fortælling.

Mellemfluen Oskar hviler på et blad langs Gudenåen

Mellemfluen Oskar hører nemlig til gruppen af snyltefluer. For at gennemføre sin livscyklus må larven leve som parasit på andre og større larver. På makaber vis fortærer den sin oftest noget større vært, ved først at æde de ikke-vitale dele, hvormed maden holdes frisk, og senere også værtens vitale organer, hvilket i sidste ende slår værtslarven ihjel. Oskar parasiterer først og fremmest larver af natsommerfugle og er, for god ordens skyld, komplet harmløs for mennesker.

Selvom Oskar i sig selv for nogen kan være et ubehageligt bekendtskab, findes der på engene omkring Voervadsbro en endnu grummere flue. Oskar har nemlig en storebror – Tachina grossa eller på dansk ”Kæmpefluen Harald” – som får selv Oskar til at virke lidt klejn. Med en længde på ca. 2 cm er Harald den største snylteflue i Europa, og når den udvælger sin værtslarve, går det ud over nogle af de største arter af natsværmere der findes – i vores nabolag bl.a. egespinder og brombærspinder.

Både Oskar og Harald er afhængige af store sunde bestande af deres værtsarter for at kunne eksistere i et område, og i Voervadsbro har vi netop det. I ådalen findes fortsat vidtstrakte naturområder, der ikke er under plov, og hvor de vilde planter regerer. Disse naturlige arealer sikrer et hjem og et fødegrundlag for, i første omgang, natsommerfuglene – og i sidste ende det dårlige selskab.

Kæmpefluen Harald på merian i Voervadsbro

Sensommerens skatte

Tekst og billeder: Kevin Kuhlmann Clausen – august 2025
Kontakt: naturen@voervadsbro.dk

Naturen omkring Voervadsbro byder på oplevelser og fornøjelser året rundt, men når det kommer til den slags man kan tage med sig hjem, kan ingen andre årstider måle sig med sensommerens overflod. For når sommeren går på hæld, og solens lave stråler skaber en gylden kulisse og en himmel så blå, bærer vinden samtidig en let duft af modenhed – af fugtig jord, falmende blade og modne frugter.

Det er nu man for alvor kan tage kurven i hånden og høste naturens gaver. Uanset om man er til frugter, svampe eller bær, deler sensommeren gavmildt ud, når først man har fået øjnene op. Især mirabellerne er talrige i skovene omkring Voervadsbro, og på veje og stier vokser plamagerne af nedfaldne frugter lige nu dag for dag. Rønnetræernes grene ser nærmest lidende ud med de bugnende klaser af små, ildrøde bær, og de mange brombærkrat sætter finmotorikken på prøve, for de som tør høste til årets marmelade eller aftenens dessert.

I skovene er svampene på sit højeste netop nu, og især forskellige arter af spiselige rørhatte er almindelige på denne tid. De heldige falder måske over en pigsvamp eller en sen kantarel. Mange af disse svampe lever en symbiotisk tilværelse med træernes rødder under jorden det meste af året, men folder sig nu ud i al pragt med en eksplosion af farver og dufte – og har en fortrinlig smag efter en tur i panden med lidt smør.

Havesanger spiser overskudsribs i Voervadsbro

Hasselnøder og hyldebær, hindbær og hyben, blåbær, skovæbler, slåen eller ribs. Alle disse modner i sommerens sidste favntag, og høstes de i det tidlige efterår, kan man holde fast i smagen af sensommer langt ind i den kolde vinter og mindes lidt af efterårets magi. I øvrigt skal naturen ikke nødvendigvis være spiselig for at friste, og både kogler, mos og vinterstandere fra en lang række planter, gør sig godt som pynt på spisebordet eller i en dekoration. Der er således meget vundet ved at bringe naturen helt ind i vores hjem, og har man bosat sig i Voervadsbro, har man alle muligheder.

Det er ikke kun vi mennesker, der sanker i denne tid, og hvor det at udnytte sensommerens skatte for os ofte anses som en lille kuriøs luksus, så er det for mange organismer et livsvigtigt energiboost inden de måneder, hvor resurserne er få. Derfor skal man heller ikke nødvendigvis græde over de ”spildte” æbler eller de ribs man aldrig nåede at få i fryseren. I naturen går intet til spilde, og der er mange som netop nu tanker op på den midlertidige rigdom. Egernet samler forråd til de korte dage, sommerfuglene fylder sig med moden frugt inden vinterdvalen, droslerne spiser æbler inden trækket mod syd, og rådyrene opbygger fedtreserver til den forestående vinter. Faktisk er havens nedfaldsfrugt en oplagt mulighed for at opleve dyrene tæt på, og giver man tid og plads til at lade naturen arbejde, forsvinder al den dårlige samvittighed helt af sig selv.

Et egern søger føde i en gammel gran langs Gudenåen ved Højlundvej

De fleste skove omkring Voervadsbro er privatejede, og derfor bør man kende og respektere de vigtigste regler for færdsel i disse:

Du må:
• Færdes til fods og på cykel i private skove mellem kl. 6 og solnedgang.
• Sanke til eget forbrug af bær, svampe, nødder, urter og blomster.
• Færdes på etablerede stier og veje – ikke ude i skovbunden som i offentlige skove.
• Ikke tage ophold nærmere end 150 meter fra beboelse.